Vi bor i skønne Stavtrup, tæt ved Brabrand sø og Årslev Engsø. Her er kort afstand til Brabrandstien hvor der let kan cykles til Aarhus midtby. Offentlig transport er buslinje 11. Der findes gode indkøbs muligheder med Rema 1000, Coop 365, kiosk med posthus funktion, frisør, cykelhandler, cafe, 2 pizzeriaer og en What The Fish takeaway. I Stavtrup er der en stor aktiv idrætsforening med mange forskellige afdelinger.
Vi bor pt. 25 i vores fællesskab og har mange forskellige interesser. Nogen elsker at strikke, andre dyrker løb og motion, mens andre igen er fikse på fingrene i vores værksted og holder vores fælles arealer.
Vi afholder forskellige fælles arrangementer, f.eks. kan vi lide at tage på udflugter og vi mødes til spændende foredrag og fredagsbar i vores fælleshus. Vi holder fællesmøde en gang om måneden i fælleshuset.